Mail: info@danvac.dk / Tlf.: 22 93 10 05

Kolera og turistdiarré

Kolera

Kolera skyldes den meget smitsomme bakterie ”Vibrio cholerae” der forsager en akut infektion i mave-tarmregionen. Kolera smitter via: fødevarer, drikkelse, gennem Kolera-syge samt fra raske mennesker inficeret med bakterien.
Kolera-smitten findes næsten konstant i verdens fattigste lande og ses ofte som epidemier Afrika, Asien og Sydamerika. I Danmark er kolera-epidemier ikke set siden 1853. WHO anslår at der verdensplan er ca. 3-5 millioner tilfælde om året, heraf dør 100.000–120.000.

Sygdommen

Kolera kan ses efter 24 timer og op til 5 dage efter smitte. Symptomerne er: utilpashed, mavesmerter, opkastninger, hyppige vandtynde diarreer evt. risvands-lignende med flager, feber, bevidsthed sløring, muskelkramper mm. Ubehandlet kan sygdommen indenfor et døgn resultere i livstruende dehydrering. Ca. 75% af alle smittede udvikler ingen symptomer, men kan i ca. 14 dage videreføre smitten.

Vaccination

Der findes en drikbar vaccine mod Kolera. Den skal indtages ad 2 doser med 1-6 ugers mellemrum. Den sidste dosis anbefales at være indtaget senest i uge inden afrejse. Dækningsvarigheden mod kolera er 2 år.

Bivirkninger

Ikke almindelige (0,1-1%): Abdominalsmerter, diarré.

Turistdiarré

Hepatitis A Diarré er den hyppigste årsag til sygdom under udlandsrejse og op mod 50% af danske rejsende vil støde på fænomenet. Dette skyldes risikoen for at drikkevand forurenes, samt en mindre hygiejnisk behandling af madvarer. I visse lande er det desuden almindelig praksis at gøde afgrøderne med toilet-affald. Desuden bør man være opmærksom på badning så dette ikke forgår ved kloak udløb eller i svømmebassiner uden klor behandling.

Rejsediaré skyldes ofte indtagelse af mad eller drikke forurenet med forskellige bakterier, virus eller parasitter, der alle dræbes ved kogning. En anden smittekilde man ikke tænker over er at pengesedler i mange lande er meget brugte og snavsede, hvorved håndtering af disse kan overføre bakterier/virus til hænderne og derfra til munden.
Man kan erhverve sig mange sygdomme gennem ovenstående; helt ”banale” mave-tarm infektioner som kendes i Danmark (Roskildesyge, Salmonellainfektion m.m.). I udlandet kan man desuden risikere smitte med hepatitis A (smitsom leverbetændelse), kolera, Tyfus osv.
Mange af disse sygdomme viser sig med diaré: hyppige, vandige afføringer ofte ledsaget af mavesmerter og opkastninger.

Behandling

Hvis der opstår diarré under rejsen behandles lette tilfælde med hvile og rigelig væskeindtagelse af fx the med sukker evt suppleret af et stoppende lægemiddel f.eks Imodium eller Loperamid (fås i håndkøb). En tommelfingerregel siger at man ved svær diaré bør drikke mindst 200ml pr. Diarré, foruden de normale 2-3 liter herhjemme i Danmark og ca. dobbelt så meget på rejser i varmen.

Børn eller personer der i forvejen er svækket af sygdom er meget udsatte ved diarré og man bør være ekstra opmærksom på situationen. Er diarréen blodig, meget voldsom eller ved høj feber, bør man søge lægehjælp for at få fastslået årsagen samt behandling.

Heldigvis kan man forbygge meget med sund fornuft, gode råd og vaccinere mod resten (Tyfus, Kolera og Hepatitis A).

Vaccination

Der findes en rigtig god drikke-vaccine: Dukoral, der giver beskyttelse for ca. 80% imod diaré forårsaget af specielle E. coli-stammer. Vaccinen skal drikkes i 2 omgange med mindst en uges interval, 1-2 uger før afrejsen. Den sidste dosis anbefales indtaget senest 1 uge inden afrejse. Varigheden af vaccinen er ca. 3 mdr. mod E. Coli.

Bivirkninger ved vaccination

Ikke almindelige (0,1-1%): Abdominalsmerter, diarré.

Forebyggelse iøvrigt

Rejsediarré forbygges bedst ved:
• at vælge kogte, bagte eller stegte madretter, der er tilberedt kort forinden;
• at anvende drikke tilberedt på kogt vand (the og kaffe), sodavand/mineralvand med kulsyre på flaske med kapsel, øl eller surmælksprodukter af kendte fabrikater, juice der er frisk presset mm
• at spise frugter som man selv har skrællet.
• at undgå drikkevand fra vandhaner.
• at undgå isterninger i drikkevarer og i mad.
• at undgå alle slags is
• at undgå råfisk (sushi) + skaldyr
• at undgå mayonnaiseholdige salater, pomfrit-dip og andet med rå æggeblommer
• at unddå rå grøntsager
• Køb evt.Dukoral-drikke-vaccine inden rejsen.

Eller helt simpelt – If you can´t cook it, or peal it – then leave it!

 

BOOK TID NU!

Nyheder

Find os – Frederiksberg


Hostrups Have 58, st th • 1954 Frb. C


View Larger Map

Kontakt os

tlf: 22 93 10 05
mail: info@danvac.dk

Frederiksberg:
Hostrups Have 58, st th • 1954 Frb. C

Aalborg klinikken er lukket - Vi henviser til rejseklinikken i Sundhedens Hus, Dag Hammarskjølds Gade 4, 2. sal 9000 Aalborg Tlf: 77 99 77 99 www.sikkerrejse.dk

Trustpilot