Mail: info@danvac.dk / Tlf.: 22 93 10 05

Japansk Hjernebetændelse

Japansk Hjernebetændelse

Japansk Japansk hjernebetændelse (Japansk encephalit) er en virus der overføres via myg. Myggene smittes når de stikker fugle og svin hvorfor sygdommen fortrinsvis findes på landet samt i storbyernes slum. Sygdommen florerer i Asiatiske lande, Indien, Kina, Nepal, Sri Lanka, Filippinerne. I nogle lande er sygdommen sæsonbetonet, men den er helårlig i Indonesien og ses også lejlighedsvis i epidemier. WHO regner med, at der er mindst 50.000 af de alvorlige sygdomstilfælde per år i Asien, heraf dør cirka 10.000.

Sygdommen

Japansk hjernebetændelse kan give en alvorlig hjernebetændelse, som kan give varige hjerneskader og har en høj dødelighed.  Den ses dog også i en ikke nær så alvorlig influenza-lignende version. Symptomerne ses ca. 4-16 dage efter smitte og viser sig ved bl.a.: hovedpine, høj feber, sløvhed, påvirket bevidsthed, unaturligt kraftige reflekser, kramper, lammelser og koma. De få der overlever komaen får typisk nerveskader som f.eks. kroniske lammelser samt skader i hjernen. Der findes ingen specifik anti-viral behandling, man behandler ”symptomer” efter udviklingen af sygdommen.

Lægen stiller diagnosen ved undersøgelser af blodprøve samt rygmarvsvæske.

Vaccination

Heldigvis kan man vaccinere imod Japansk hjernebetændelse. Vaccinen injiceres i en muskel og man skal i alt have 2 doser af vaccinen med ca. 4 uger interval for optimal dækning.

Bivirkninger

Bivirkninger ses hyppigt de første tre dage efter vaccination. De er normalt milde og forsvinder i løbet af få dage.

Meget almindelige (> 10%) Reaktioner og ubehag på indstiksstedet.

Myalgi.

Hovedpine.

Almindelige (1-10%) Feber, influenzalignende symptomer, træthed.

Kvalme.

Hududslæt.

Ikke almindelige (0,1-1%) Opkastning, diarré, forhøjede leverenzymer.

Migræne, svimmelhed.

Sjældne (0,01-0,1%) Lymfadenitis.

Hvornår bør man afstå fra vaccination?

Du bør ikke vaccineres ved: overfølsomhed overfor et eller flere indholdsstoffer i vaccinen, tidligere reaktion på stivkrampe/difteri-vaccination, akut alvorlig infektion (feber, antibiotika behandling mm) samt graviditet eller amning.

 

BOOK TID NU!

Nyheder

Find os – Frederiksberg


Hostrups Have 58, st th • 1954 Frb. C


View Larger Map

Kontakt os

tlf: 22 93 10 05
mail: info@danvac.dk

Frederiksberg:
Hostrups Have 58, st th • 1954 Frb. C

Aalborg klinikken er lukket - Vi henviser til rejseklinikken i Sundhedens Hus, Dag Hammarskjølds Gade 4, 2. sal 9000 Aalborg Tlf: 77 99 77 99 www.sikkerrejse.dk

Trustpilot