Under rejsen

Ved badning, såvel i Danmark som i udlandet gælder de 5 baderåd: Lær at svømme og springe rigtigt, bad aldrig alene, bad kun når det er tilladt, gå kun til navlen, spring kun på hovedet hvis vandet er dybt nok, svøm langs kysten, Bad aldrig med alkohol og euforiserende stoffer i blodet, gå op hvis du fryser.

Vand fra pools, jacuzzi, vand tæt på kloakudløb, stillestående vand m.m. kan være forurenet med bakterier og alger der kan give anledning til en række sygdomme. Ligeledes kan smitte fra andre badende være en risiko. Vælg derfor altid klorholdige svømmebassiner.
Under varmere himmelstrøg lever desuden parasitter, der kan penetrere huden og forsage megen skade, rådfør dig med de lokale i området og hør til badesituationen.

En brandmand er gopel der er i familie med den fredelige vandmand. Den kan kendes på sin røde farve og det lange slør af fangtråde under den. Den mest almindelige brændgopel kan blive op mod 30 cm bred og dens fangtråde op til 5 meter lange, og selv hvis fangtrådene er løsrevet fra brændgoplen kan de forsat ”brænde” ved berøring.

Bliver man ramt af brændgoplen er symptomerne normalt ufarlige såsom irritation, ”brænden”, svien og rødme af det berørte område. Dog er der opserveret sjældne voldsomme allergiske reaktioner. Søg altid læge i tvivlstilfælde.
Almindeligvis forsvinder de fleste symptomer efter et par timer men man kan selv forsøge at fjerne brændgoplens giftholdige nåle ved at skrabe området med en kniv, ispind, skarp sten eller lignende, huden bør ikke skrubbes eller gnides da dette blot vil forværre situationen og smør efterfølgende evt. området med smertestillinde creme.

I de varmere lande som f.eks. i Stillehavet, det indiske ocean samt i middelhavet, findes den Portugisiske orlogsmand. Den genkendes i havoverfladen på sin blåfarvede gasbobel, hvor den kan blive op mod 30cm og med fangtråde op til 50m. Den er kendt for sin kraftige gift der ved berøring kan resultere i besvimelse og heraf drukning og også den er giftig efter sin død. Den Portugisiske orlogsmand består i realiteten af en koloni på 4 forskellige polypdyr der samarbejder og ofte flyder store grupper rund i havene sammen.
Symptomerne er individuelle og varierer i sværhedsgrad fra stærkt smertende hud, kvalme, opkastning, hovedpine, besvimelse, muskelkramper mm. Behandlingen består foruden forsigtig fjernelse af gifttrådene, smertestillende medicin, creme og anden almindelig førstehjælp. OBS: Huden bør ikke gnides eller skrubbes, da det vil kunne forværre situationen, evt. sår skal observeres nøje for infektion.

Læs mere om brændgopler her :

Det anbefales at lære førstehjælp. Medbring desuden et førstehjælps kit, for en sikkerhedsskyld. Klinikken sælger forskellige første hjælps kid
I vores butik på klinikken sælger vi gode førstehjælpstasker med indhold til billige priser – perfekt til rejsen, sommerhuset eller bilen.
En god ide er at medbringe telefonnumre til alarmcentralen i det pågældende land man rejser til, specielt hvis man udøver ekstremsport eller er langt ude fra den almene civilisation, desuden bør adresse og transport til nærmeste skadestue undersøges.

Dehydrering er en tilstand hvor kroppen mangler væske. Symptomerne er mange: hovedpine, utilpashed, mørk farvet urin, mundtørhed, træthed mm
Dehydrering kan skyldes mange ting (feks: opkastninger, sved, diarré, varme) og det vigtigste er at genoprette væskebalancen. Dette gøres ved at indtage rigeligt med væske, men er uheldet ude kan man blande 1 tsk. Salt og 4 tsk. Sukker i 1L (kogt/flaske) vand. Alternativt kan man på Apoteket i håndkøb købe færdiglavede pulveropløsninger der blot skal blandes i væske og drikkes så kroppen får den nødvendige væske og salte. Men det er selvfølgelig ikke nok blot at drikke en enkelt liter der skal drikkes indtil tilstanden er ophørt.

Det bedste er naturligvis helt at undgå situationen ved at drikke rigeligt og spise lidt ekstra salt i maden.

Diaré er den hyppigste årsag til sygdom under udlandsrejse og op mod 50% af danske rejsende vil støde på fænomenet. Dette skyldes risikoen for at drikkevand forurenes, samt en mindre hygiejnisk behandling af madvarer. I visse lande er det desuden almindelig praksis at gøde afgrøderne med toilet-affald. Desuden bør man være opmærksom på badning så dette ikke forgår ved kloakudløb eller i svømmebassiner uden klorbehandling.

Rejsediaré skyldes ofte indtagelse af mad eller drikke forurenet med forskellige bakterier, virus eller parasitter, der alle dræbes ved kogning. En anden smittekilde man ikke tænker over er at pengesedler i mange lande er meget brugte og snavsede, hvorved håndtering af disse kan overføre bakterier/virus til hænderne og derfra til munden.
Man kan erhverve sig mange sygdomme gennem ovenstående; helt ”banale” mave-tarm infektioner som kendes i Danmark (Roskildesyge, Salmonellainfektion m.m.). I udlandet kan man desuden risikere smitte med hepatitis A (smitsom leverbetændelse), kolera, Tyfus osv.
Mange af disse sygdomme viser sig med diaré: hyppige, vandige afføringer ofte ledsaget af mavesmerter og opkastninger.

Behandling
Hvis der opstår diarré under rejsen behandles lette tilfælde med hvile og rigelig væskeindtagelse af fx the med sukker evt suppleret af et stoppende lægemiddel f.eks Imodium eller Loperamid (fås i håndkøb). En tommelfingerregel siger at man ved svær diaré bør drikke mindst 200ml pr. Diarré, foruden de normale 2-3 liter herhjemme i Danmark og ca. dobbelt så meget på rejser i varmen (se evt. Ovenfor under Dehydrering).

Børn eller personer der i forvejen er svækket af sygdom er meget udsatte ved diarré og man bør være ekstra opmærksom på situationen. Er diarréen blodig, meget voldsom eller ved høj feber, bør man søge lægehjælp for at få fastslået årsagen samt behandling.

Heldigvis kan man forbygge meget med sundfornuft, gode råd og vaccinere mod resten (Tyfus, Kolera og Hepatitis A) Desuden findes en rigtig god drikke-vaccine: Dukoral der giver beskyttelse for ca. 80% imod diaré forårsaget af specielle E. coli-stammer. Vaccinen skal drikkes i 2 omgange med mindst en uges interval, 1-2 uger før afrejsen.

Rejsediarré forbygges bedst ved:
• at vælge kogte, bagte eller stegte madretter, der er tilberedt kort forinden;
• at anvende drikke tilberedt på kogt vand (the og kaffe), sodavand/mineralvand med kulsyre på flaske med kapsel, øl eller surmælksprodukter af kendte fabrikater, juice der er frisk presset mm
• at spise frugter som man selv har skrællet.
• at undgå drikkevand fra vandhaner.
• at undgå isterninger i drikkevarer og i mad.
• at undgå alle slags is
• at undgå råfisk (sushi) + skaldyr
• at undgå mayonnaiseholdige salater, pomfrit-dip og andet med rå æggeblommer
• at unddå rå grøntsager
• Køb evt.Dukoral-drikke-vaccine inden rejsen.

Eller helt simpelt – If you can´t cook it, or peal it – then leave it!

Køb deklareret drikkevand hvis du er usikker på vandkvaliteten, ellers sørg selv for at desinficere vandet. Dog skal det nævnes at fuldstændig rensning og sterilisering ikke kan opnås i praksis. I Dansk vaccinationscenter sælger vi flere forskellige slags tabletter til vandrensning.

Rensning af drikkevand
Man skal vælge vand, der er så rent som muligt, dvs. vandhanevand, kildevand, frisk regnvand og kun i nødstilfælde søvand el. lign. Held vandet gennem et filter eller klæde for grovfiltrering. Kog vandet skal boble-koge for at være desinficeret (Kogetiden skal per 1000m over havets overflade forlænges med et min.).
Desuden kan der købes flere forskellige vandrensnings anordninger f.eks.

Keramiske specialfiltre:
Det schweiziske firma Katadyn® har siden 1928 produceret og udviklet produkter bl.a. Katadyn® model PF med 0,2 µm porestørrelse, sølvimprægneret keramisk filter (pris ca. 2400 kr.) og Katadyn Mini Filter® (pris ca. 900 kr.).

Kemisk behandling: Jod i opløsning f.eks. Apotekernes 2,5% Jodsprit® eller Jodosan®. Der tilsættes 10 dråber (0,5 ml) pr./L. vand, desinfektionen efter 10 min. Jodtabletter f.eks. Coghlans Potable aqua®. Vandet får beige kulør af jodet samt bismag. 1 tablet opløses i 10 min. I 1L. vand.
Blegeklor f.eks. Klorin 5%®. Der anvendes 2 dråber (0,1ml) pr./L. vandet, virketid 30 min.

De anførte forskrifter gælder for klart vand ved 20 °C. Hvis vandet er koldt, fordobles behandlingstiden.
Som tommelfingerregel anvendes dobbelt mængde ved tvivl om vandets renhed.

Kombination af filtrering og jodbehandling: Engangs flasker med indbygget 1 µm filter og tilsætning af jod med efterfølgende fjernelse af jodet f.eks. Pres 2 Pure IO®.

Ved dykning skal man altid være sund og rask og føle sig tryg ved dykket. Sygdoms-symptomer der virker ubetydelige på land kan blive alvorlige under tryk.
Husk på at du ved hvert dyk mister ca. 1/2L væske udover det øgede væskebehov evt. varmere himmelstrøg kan fordre. Drik derfor rigeligt og spis saftholdig frugt.

Nogle lægemidler bør ikke anvendes hvis man skal dykke. Eksempler kan være Meflochin (Lariam) til forebyggelse af malaria, grundet bivirkninger som svimmelhed, ændret rumopfattelse mm. (tjek Lariam medicin.dk), vælg derfor et andet præparat. Nogle dykkercentre tillader ikke dyk hvis Meflochin er taget 7 dage før dykket.
Hvis du ikke har dykker certifikatet kan det ofte tages på rejsen. Vælg kun anerkendte dykkerskoler og husk at statistikken viser flest dødsulykker blandt fritidsdykkere kort efter dykker-certificeringen.
Medbring altid for en sikkerhedsskyld kontakt oplysninger til trykkammer/dykkerlæge for behandling af dykkersyge.
I Danmark kan hjælp tilkaldes 24 timer i døgnet hos SOK (Søværnets Operative Kommando) tlf.: 89 43 30 99 eller via UHF/kortbølge. I udlandet kan alarmnumre og behandlingssteder findes via DAN (Divers Alert Network).

Dykkersyge, trykfaldssyge eller dekompressionsyge som er den medicinske betegnelse, opstår ved at der i blodbanen samt i kroppens væv dannes kvælstofbobler der bliver til ved opstigningen, hvor det omgivende tryk er lavere end det tryk dykkeren kom nede fra (lidt som en colaflaske der rystes og åbnes for hurtigt). Trods efterlevelse af diverse tabeller for tid og vanddybde spiller individuelle faktorer som: kondition, vægt, alder, køn, væskemangel, yo-yo-dyk, hårdt muskelarbejde(ved strøm), kulde, disse bør ligeledes indbefattes ved planlægning af dyk og forebyggelse af dekompressionssyge.

Det er vigtigt at kende symptomerne der begynder ca. 1-24 timer efter dyk, men er i sjældnere tilfælde set op til 55 timer efter dykket. Kendetegnene er mangfoldige og individuelle f.eks.: føleforstyrrelser, træthed, kvalme, hovedpine, udslet, svimmelhed, muskelsvaghed, balanceproblemer, hudkløe (dykkerlopper), asymmetriske smerter ved/ i leddene samt de alvorligere som er åndenød, bevidstløshed, hjertestop og død.
Ved risiko for dykkersyge, afbrydes dykket, der ydes almindelig førstehjælp og gives 100% O2 10-15L/min. samt rigeligt med væske. Sørg straks lægelig assistance, denne varetager den videre behandling evt. med trykkammer.

Grundprincipperne for at undgå dykkersyge er: undgå at komme på dybder der kan give dykkersyge, følg altid dykkertabellernes grænser og anbefalinger for dekompressionsstop, indbefat individuelle faktorer, overhold opstigningshastighed på maksimalt 10 meter/minuttet, hold 3 min. sikkerhedsstop på 5 meter, max. 3 dyk pr. dag – begynd med det dybeste og hold dykke-pause ca. hver 3. Dag.

Husk: at flyrejse/bjergkørsel ikke bør fortages 24 timer efter/inden non-dekompressions-dykning samt 48 timer ved dekompressionsdyk.
Vær opmærksom på at mange forsikringer ikke dækker ved dykkerulykker.
Se mere hos Dansk Sportsdykker Forbund.

Generelt bør man undgå kontakt til ukendte dyr, da dyrebid kan foresage sårinfektion, almeninfektion eller forgiftning. Specielt bør man være opmærksom på risiko for Rabies (hundegalskab) en virussygdom der angriber hjernen og i værste fald kan være dødelig. Rabies smitter via bid fra hund, ræv, kat, abe, flagermus, får og andre dyr. Bliver man bidt anbefales det at rense såret med vand og sæbe og efterfølgende straks at kontakte læge for evt. vaccination eller anden behandling af såret.
Man bør generelt kun overveje vaccination mod rabies ved længerevarende rejser, udstationering samt ved tæt kontakt til dyr i lande hvor rabies forekommer.
Almindelige retningslinjer for førstehjælp skal altid følges.

Alment gælder at forbygge bid ved at bevæge sig langsomt så dyret kan nå at forsvinde samt at anvende lange støvler. Bliver man bidt skal man bevare roen, da der oftest ikke er indgivet gift. Bevægelse øger blodcirkulationen så man skal forholde sig i ro og hvis muligt anbringe ekstremiteten i koldt vand for at sinke optaget af giften og dernæst skal man transporteres hurtigst muligt til læge eller skadestue. Hvis dyret der har bidt er dødt bør dette medbringes for artsbestemmelse, samt for den videre behandling af bidsåret.

Almindelige principper for førstehjælp skal altid følges.

En flåt er en mide med otte ben der ofte forveksles med tægen der har seks ben og er et insekt, det er dog kun flåten der sætter sig på større dyr og mennesker og suger blod. Man bemærker ofte ikke at den bider sig fast, men opdager den senere, når under blodsugningen svulmer op til 200 gange mere end sin oprindelige størrelse og efter et par dage når den er blevet mæt, giver den slip. Man bør forsøge at undgå bid fra flåt da den kan overføre bakterier og vira og smitte en med sygdomme som: Lyme Borreliose, der findes mange steder i Danmark, forårs-sommer-meningoencephalitis, infektioner, centraleuropæisk hjernebetændelse (Tick Borne encephalitis, TBE – der heldigvis kun findes i Danmark på Bornholm ) mm.

Flåter lever i skov, krat og tæt bevoksning hvor deres antal er steget pga. milde vintre og stigende rådyrbestand. Man bør fjerne flåten så snart den opdages evt. med flåttang eller pincet (kan købes på apoteket). Tag fat helt nede om flåtens hoved, der er begravet i såret og træk den af i et jævnt træk, træk og vær tålmodig til den slipper. Husråd som brug af margarine, vaseline, sprit, cirgaret-skod, snurren rundt mm må absolut advares imod. Det er vigtigt at hele flåtens hoved kommer med af, søg læge eller skadestue hvis du ikke selv kan fjerne det hele. Efterfølgende skal såret observeres. Hold øje med en rød plet/ring rundt om såret der efterhånden bliver bleg-rød i midten, oftest vil den vise sig mellem 7- 30 dage efter biddet. Vær dog opmærksom på at enkelte godt kan være smittede med f.eks. Borreliose uden at have haft den karakteristiske røde plamage. Kontakt lægen hvis du er i tvivl.

De bedste råd er at forsøge at undgå flåtbid, ved at benytte lange bukser og støvler og ellers glæder næsten de samme forholdsregler som ved myggestik forebyggelse (link til ovenfor). Insektbeskyttelsesmidler med DEET har en vis effekt til forebyggelse af flåtbid.

Ved orienteringsløb, jagt, skovarbejde og lign samt ved ophold over 3-4 uger i områder hvor der er risiko for bid fra flåter smittet med TBE eller Trypanosomiasis (sovesyge) anbefales vaccination.

Som badende kan man i Danmark risikere at møde en Fjæsing, der er en fisk der ynder at ligge nedgravet i sandet og har giftige pigge på rygfinnen samt på gælde-lågene. Stik fra en død fjæsing kan ligeledes være giftigt.
Stikket er yderst pinefuldt og kan give udstrålende smerter, svimmelhed, hovedpine, misfarvning omkring stiksåret samt ofte efterfølgende infektion.

Behandling er anbringelse af den stukkede kropsdel i ca. 40-450 varmt vand i 30-60min. Derefter skal evt. rester af piggen fjernes og såret renses med vand og sæbe. Såret skal observeres og almindelige principper for sårpleje skal følges. Søg lægehjælp hvis reaktionerne på stikket er meget udtalte, ikke ophører eller hvis der kommer infektion i såret.

Hedeslag er en livsfarlig tilstand der opstår når kroppen bliver overophedet, men ikke kan komme af med den overskydende varme og årsagen er dehydrering, akut mangel på væske og salte og dermed forstyrrelser i væske-salt-balancen. (Benævnelsen solstik anvendes hvis tilstanden primært skyldes påvirkning af sol).
Tilstanden kan både komme pludseligt eller langsomt. Risikoen for hedeslag er størst i varmt og fugtigt klima hvor specielt børn, ældre, overvægtige, kronisk syge, stort alkohol indtag samt folk der indtager bestemte typer medicin er i risiko for at få hedeslag.
Forebyggelse af hedeslag gøres simpelt ved at drikke masser af væske (ikke alkohol), ved at spise saltholdig mad samt ved kun at opholde sig kortvarigt i direkte sol og steder med meget varme. Man bør benytte skygge og aircondition og søge indendørs midt på dagen når der er varmest samt tilpasse aktivitet efter ens fysiske formåen og iklæde sig løst, let og behageligt tøj.

Symptomer på hedeslag: utilpashed, hovedpine, træthed, udmattelse svimmelhed og de alvorligere: huden bliver varm, rødlig, mat og tør, personen sveder mindre end normalt, temperaturen stiger til ≤ 400 og pulsen øges til ca. 160 slag/min. og derover og yderligere kan personen blive konfus of desorienteret og i værste fald besvime, få kramper og dø.
Hedeslag behandles ved at afklæde personen og afkøle denne i et badekar med koldt vand, kolde våde håndklæder der hyppigt skiftes samt indtag af kolde væsker hvis personen er ved bevidsthed. Søg straks læge – situationen kan være livsfarlig.

Husk solen er stærkere under de varmere himmelstrøg, og vær især påpasselig hvis du er på vandet eller sandet da solens stråler reflekteres i vandet, brug de 3 sol råd: siesta, solhat, solcreme – hold pause midt på dagen når UV-strålingen er højest.

Læs mere om solbeskyttelse her.

Henna er et naturligt farvestof der udvindes fra hennaplanten der vokser i Afrika og Indien. Farven er rød-brunlig, ikke særlig kraftig og har dårlig holdbarhed. Derfor tilsættes kemikaliet PPD( Para-phenlenediamin), der er ulovligt i EU (undt. i enkelte hårfarvningsprodukter ) så farven bliver sort og holder flere uger.

Det er primært den sorte henna-tatovering der er farlig. Hvis du ikke kan se en deklaration på henna-malingen så kan man gætte på indholdstofferne ved at se på farven. Er den orange-brun er risikoen lille, er massen mørkegrøn og algeagtig er den meget risikabel og du bør undlade bemaling.

Generelt anbefaler vi, Miljøstyrelsen og Videnscenter for Allergi helt at undgå sorte henna-tatoveringer da det kan være stærkt allergifremkaldende og resultere i voldsomme og livslange reaktioner. Symptomerne debuterer fra kort efter bemalingen og til 7 dage efter. Og kan variere fra hævelse, rødme og kløe, infektioner, ar og til de mere voldsomme der kræver hospitalsindlæggelse. Trods tidligere PPD-henna-tatoveringer med godt resultat, kan man ikke føle sig sikker, da allergien godt kan frembryde på et senere tidspunkt i livet.
Er man bemalet og reagerer herpå, er det meget vigtigt at man hurtigt søger læge.

Læs mere: Astma og allergi forbundet.

Højdesyge eller AMS (Acute Mountain Sickness) kan opstå i højere luftlag hvor det atmosfæriske tryk og dermed også ilttrykket er lavere end i Danmark. Dette betyder en lavere ilttilførsel til kroppen end normalt ”hjemme” i Danmark.
Højdesyge risikeres ved for hurtig opstigning til > 2000 meter over havets overflade. Kroppen reagerer fordi det atmosfæriske tryk er lavere i de højere luftlag, ligeledes er ilttrykket lavt og dette resulterer i en mindre ilttilførsel. Kroppen kan overtid optage mere ilt ved øget produktion af røde blodlegemer og derfor er akklimatiseringen nødvendig.
Den bedste måde at forbygge højdesyge på, er ved at planlægge langsom opstigning og tilstrækkelig akklimatisering, dvs. 2 døgns tilpasning og efterfølgende 300m højde-øgning af gangen (nogle kan øge med op til 500m), hvorefter de 2 døgns akklimatisering gentages osv.
Desuden anbefales små måltider, intet alkoholindtag eller overanstrengelse og min. 4 liter væske i døgnet. Nogle kan have glæde af lægemiddelet Acetazolamid (Diamox 250 mg), der skal tages fra 2 døgn før opstigning og til 2 døgn efter ankomst i sluthøjde.

Symptomerne ses ofte allerede få timer efter opstigningen hvorefter risiko og sværhedsgrad øges proportionelt med højden. Lette symptomerne er: almen utilpashed, let hovedpine, kvalme, appetitløshed, svimmelhed, søvnbesvær – er man under 3000 m over havets overflade kan man blive nogle døgn, give ilt-behandlinger og se om akklimatisering finder sted ellers er ca. 400-500 meters nedstigning den eneste løsning.
Alvorlige symptomer som: kraftig hovedpine, kvalme, opkastninger, trykken for brystet, synsforstyrrelser, balance og forvirringstilstande, hurtig puls og åndedræt, hævelser ved øjne hænder og fødder og rallende lyde ved vejrtrækning grundet ophobning af væske i hjerne og lunger. Tilstanden kan være dødelig og kræver hurtig, søg straks nedad, giv iltbehandling imens og skaf akut lægehjælp.

Tetanus (stivkrampe) smitter ved forurening af sår med jordbakterier. Da man let kan pådrage sig sår og hudafskrabninger, er det generelt en god idé at være vaccineret mod stivkrampe.

Anchylostomiasis (hageorm) er en parasitinfektion, der smitter ved, at små larver fra menneskelig afføring på jorden penetrerer huden fx på fødderne, og som herefter udvikler sig til ormestadium i kroppen. Det tilrådes generelt at gå med fodtøj i områder som kan være forurenet med menneskeafføring (primitive toiletter).

Bilharziose (sneglefeber, schistosomiasis) skyldes en parasit, som i larvestadiet lever i stillestående ferskvand, og som her kan penetrere huden på mennesker og dermed føre til generel ormeinfektion. Man kan forebygge smitte ved at undgå badning i stillestående ferskvand.
Leptospirose findes over hele jorden, inkl. Danmark. Sygdommen ses dog primært i tropiske og subtropiske områder. Ved udlandsrejse bliver man hyppigst udsat for smitte i forbindelse med aktiviteter i relation til fersk overfladevand, f.eks. rafting, svømning og forskellig ”adventure sports”.

En række sygdomme smitter ved luftbåren smitte (nys, hosten etc.). Dette drejer sig fx om difteri, polio, (svine) influenza og meningokokmeningitis. Man kan ikke forebygge smitte med disse sygdomme effektivt på anden måde end ved at lade sig vaccinere, hvorfor vaccination mod difteri, polio og eventuelt influenza anbefales alle rejsende til områder hvor sygdommene findes.
Vaccination mod meningitis (gruppe A, C, Y eller W135) anbefales til alle rejsende med længerevarende ophold (over 1 måned) i områder, hvor meningitisepidemier forekommer, og til alle rejsende ved aktuelle udbrud af meningitis.
Tuberculose (TB) findes i lungerne på den inficerede person og smitter ved hoste. Tuberculose er ikke særligt smitsom for raske personer og vaccination med BCG-vaccine foreslås derfor primært til udstationerede og andre, der skal være i vedvarende tæt kontakt med lokalbefolkningen i områder med TB i mere end 6 måneder. BCG-vaccination beskytter især børn mod komplicerende former for TB, mens der er en mere tvivlsom effekt hos voksne.

Fugleinfluenza kan i meget sjældne tilfælde smitte fra sygt fjerkræ til mennesker ved luftbåren smitte. Der er aktuelt ingen rejserestriktioner til lande med fugleinfluenza, dog anbefales det at udgå kontakt med fjerkræ, fx på markeder og lignende, hvor der sælges levende dyr. Der er ingen risiko ved at spise tilberedt fjerkræ, der er kogt eller gennemstegt. Der er endnu ingen vaccine tilgængelig mod fugleinfluenza.

Myg, stikkende insekter samt andre parasitter kan virke ubetydelige, men især under varmere himmelstrøg er der god grund til at undgå dem da de kan overføre en hel række sygdomme såsom tsetse-fluens sovesyge (trypanosomiasis), sandfluens Leishmaniasis, malariaparasiten eller vira som chikungunya, gul feber, denquefeber, vestnilfebe og japansk hjernehindebetændelse der bla. smitter via myg.
Malaria myg stikker primært fra skumring til solopgang, mens andre myg og insekter stikker om dagen eller hele døgnet.

Der findes flere forskellige typer stikkende myg og insekter, nogle er næsten lydløse og har smerte/kløe-fri-stik, det kan derfor være svært at vide sig sikker på antallet omkring én og der kan være flere end man lige tror. Derfor er det vigtigt at tage nogle forholdsregler og bedst er det selvfølgelig at undgå stik. Dette gøres ved ophold indendørs med air-condition, anti-insekt-sprøjtede rum eller rum med insektnet. Når man skal sove om natten gælder de samme råd, luk vinduer samt døre og sov under intakte imprægnerede myggenet hvor kanterne bukkes ind under madrassen, soveposen eller liggeunderlaget (nettet pakkes væk om dagen så insekterne ikke sætter sig ind i det). Imprægnering af net holder i ca. 6 mdr., derefter bør de genimprægneres. Dansk Vaccinationscenter sælger flere forskellige typer myggenet (single eller dobbelt) til konkurrencedygtige priser.
Da der ikke er meget ferie ved at holde sig indendørs hele tiden, kan kroppen beskyttes ved kombinationen af at tage tøj på, således at den bare hud dækkes og flittig brug af insektafvisende midler på tøjet, hænder, hals, ansigt (undt. øjenomgivelser), samt andre steder der ikke dækkes med tøj. Husk at de fleste insektmidler kun virker i 4-6 timer eller kortere ved badning, sved, sport mm.

Her i landet har vi ikke det største udvalg af effektive myggemidler da deet-holdige midler (f.eks. Djungelolja, kan købes i Sverige) er forbudte i Danmark. Fra mange butikker eller apoteker på rejse-destinationen sælges ofte effektivt insektmiddel, hør hvad de lokale anbefaler til turister men fald ikke for insektspiraler og røgelse da de kun har ringe effekt.

Man kan vaccinere mod f.eks. gul feber og japansk hjernehindebetændelse, og desuden kan de fleste stik-overførte-sygdomme behandles, men den bedste forebyggelse er at benytte forholdsreglerne og undgå stik samt evt. tage medicin mod malaria (der dog ikke lover 100% beskyttelse).
Husk at symptomer på f.eks. malaria kan for det utrænede øje have uspecifikke symptomer og debutere fra 7 døgn efter ophold i malariaområde, dog hyppigst efter 10-14 dage og men er i sjældne tilfælde diagnosticeret op til 12 mdr. efter rejsen.

Piercinger frarådes generelt at få fortaget i udlandet, da hygiejne kravene ikke altid er i top og man derved kan få alt fra infektioner, grimme ar og sygdomme som f.eks.: smitsom leverbetændelse (hepatitis) og AIDS (Acquired Immune Deficiency Syndrome).

Solskoldning viser sig ved rødme og ømhed af huden og skyldes en 1. grads forbrænding forårsaget af UV-bestråling. Symptomerne viser sig ved rødme og ubehag i det solskoldede område.

Man undgår solskoldning ved at holde sig inden døre midt på dagen, hvor solstrålerne er kraftigst. Derudover kan man dække huden til med tætvævet tøj samt at anvende creme med solfilter på hudområder, der ikke kan dækkes af tøj (mindst faktor 20). Solcremen med solfilter skal påsmøres hyppigt – gerne hver time og altid efter badning, kraftig sved, sport m.m. Man kan herudover søge skygge under parasol el. lign. og anvende solhat. Man skal dog være opmærksom på, at vand, sand og sne kan reflektere solstrålerne, så man kan være udsat selv i skygge. Børn er særligt sensible overfor solskoldning, og man anbefaler i dag, at børn under 1 år ikke får sol direkte på huden.
Hvis man ønsker at blive solbrændt, skal mængden af sollys på huden begrænses så meget at solskoldning undgås. Særligt i begyndelsen af en rejse er det vigtigt at beskytte sig mod for meget sollys. Skadelig solskoldning kan under stærk sol fremkaldes på mindre end en halv time hos personer, der ikke er blevet udsat for sollys i længere tid.
For meget UV-stråling kan udover solskoldning give: øget pigment, tidlig ældning af huden, hudkræft samt hornhindebetændelse ”sneblindhed” sidstnævnte kan dog undgås ved anvendelse af solbriller med UV-filter.
Se flere gode sol råd under: Hedeslag /solstik/varme

At blive tatoveret i udlandet frarådes generelt, da materiale og hygiejne krav ikke altid er i top og man derved kan få alt fra infektioner, grimme ar og sygdomme som f.eks.: smitsom leverbetændelse (hepatitis) og AIDS (Acquired Immune Deficiency Syndrome).

Den hyppigste årsag til dødsfald i forbindelse med rejse er ulykker. Det drejer sig hovedsageligt om trafikulykker, drukneulykker og vold. Ofte optræder ulykkerne for personer, der samtidigt er påvirket af alkohol eller andre rusmidler.
Det anbefales generelt at have en rejseforsikring, der dækker både omkostninger til behandling af sygdom og skade pådraget i forbindelse med ulykker i udlandet. I nogle lande er det almindeligt at syge folk uden forsikring kaster sig ud foran bliver for der ved at få føreren af bilens forsikring til at dække hospitals hjælp. I udviklingslandene ses også overfald på turister. Prøv ikke at ”flashe” kameraer, smykker, ure mv. Undgå også øde områder, eller hyr en lokal guide og skulle uheldet være ude og du bliver stoppet af røvere så giv dem hvad de vil have.
Helt simpelt :
• Tjek at køretøjet (bremser, styretøj osv) man anvender er i orden og at en evt. chaufføren er rutineret.
• Undgå at rejse med ”bus-taxier” der oftest er overlæssede og ikke forsvarligt vedligeholdt mekanisk.
• Undlad at køre eller bade efter indtagelse af rusmidler.
• Køb en god rejseforsikring, der sikrer dig både behandling samt hjemtransport hvis uheldet er ude.
• Skulle ulykken ske så kontakt så vildt muligt din rejseforsikring prompte, så de kan henvise dig til en godkendt klinik, hospital eller læge samt hjælpe dig med det videre forløb.