Her er en liste over almindelige gode råd inden afrejsen:
Forberedelser...
Tjek at dit pas er gyldigt 6 mdr. efter forventet hjemkomst.
Undersøg om du får brug for visum, se yderligere information hos udenrigsministeriet www.um.dk.
Det er vigtigt, at man kontakter et vaccinationscenter eller sin læge i god tid inden afrejse, gerne mindst seks uger før, så der er god tid til at give de nødvendige vacciner og eventuelt ordinere medicin. Lægen kan yde rådgivning ud fra oplysninger om den rejsendes alder og helbredsforhold i øvrigt. For nogle grupper (fx gravide, børn, ældre, kronisk syge og immunsvækkede) kan der være særlige forhold ved rejse, der kræver en lægelig vurdering.
Derudover er der flere forhold, der bør være oplyst, før man kan forvente at få den optimale rådgivning:
• Rejsemål(ene) (land/by, hvilken rækkefølge)
• Rejsens længde
• Rejsemåde (fx charter, erhvervsrejse, rygsæksrejse, udstationering)
• Rejseadfærd (fx kontakt til dyr, tæt kontakt til lokalbefolkningen, seksuel kontakt til lokalbefolkningen, ekstrem sport mm.)
Der kan også være behov for rådgivning i relation til en lang række andre forhold. Nogle af disse kunne være:
• Kroniske sygdomme
• Medicinering af anden årsag (kemoterapeutika, immunmodulerende stoffer m.fl.)
• Graviditet
Rejseapotek...
Desuden bør overvejes almindelig smertestillende medicin, medicin til lindring af transportsyge, midler til behandling af kløe, solskoldning, betændelse, diaré samt et førstehjælps kit med plaster, pincet, saks, tægefjerner, bandage og lignende.
Vær opmærksom på at børn i mindre grad end voksne tåler medicin, og visse præparater tåler de slet ikke. Medicin må kun tages efter lægens anvisning. Medbring derfor medicin m.v. i originalemballage med anvisning på dosering og tal med din læge eller dit lokale apotek hvis du er i tvivl. Husk at man i nogle lande er meget mistænksom over for medicin (hovedsagelig morfinpræparater) og kanyler medbragt hjemmefra. Derfor er det en god ide at medbringe en attest på engelsk, fransk eller spansk fra din læge, der beskriver, at præparatet er til personligt brug. Hvis du rejser i Schengen-lande, så husk, at få udstedt en Schengen-attest (et “pillepas”) der gratis udfærdiges på dit apotek inden afrejsen.
Rejseforsikring...
Eksempelvis dækker almindelige rejseforsikringer ikke dykning, der skal tegnes tillægs- eller sær-forsikring. Skulle uheldet være ude, så kontakt FØRST dit rejseforsikringsselskab der kan henvis dig til en godkendt klinik eller kan man risikere at sidde tilbage med kæmpe regninger fordi den klinik/læge/hospital ikke var godkendt af ens rejseforsikring.
Den offentlige rejsesygesikring...
I den første måned af ferien dækker rejsesygesikringen: udgifter til lægehjælp og lægeordineret medicin, lægeordineret sygehusophold og -behandling på almindelig sygehusklasse, inklusiv operationer, udgifter til telefon, telefax eller lign. ved henvendelser fra udlandet til SOS International.
Se et kort over, hvor den offentlige rejsesygesikringen dækker, her.
Rejsesygesikringen omfatter kun: rene ferie- og studierejser (bemærk at studieophold, hvor du tilmelder dig en uddannelsesinstitution i udlandet ikke er dækket). Rejsesygesikringen omfatter ikke kombinerede ferie/erhvervsrejser, eller rejser hvor der søges arbejde, erhvervspraktik eller nødhjælpsarbejde.
Rejsesygesikringen dækker ikke: hjemrejse ved sygdom og ulykker. Behandling af kroniske sygdomme og sygdom, der var til stede før afrejsen, og som med rimelighed kunne forventes at ville medføre behov for behandling. Anden behandling end egentlig lægebehandling, fx fysioterapi, tandlæge eller kiropraktisk behandling efter hjemkomst til Danmark. Syge- og fødselshjælp i svangerskabets sidste 4 uger eller ved fremkaldt abort. Fortsat hospitalsophold/-behandling, hvis behandlende læge i samråd med SOS Internationals læge skønner, at behandling i udlandet ikke er påkrævet, men kan vente til hjemkomsten. Tab eller beskadigelse af proteser, briller, kontaktlinser, høreapparater mv.
Bliver du syg eller kommer ud for et uheld under din rejse i EU, Liechtenstein, Schweiz, Andorra, Isle of Man, Kanaløerne, Monaco, San Marino og Vatikanstaten dækker det gule sygesikringskort ikke længere udgifterne til din hjemtransport til et dansk hospital.
Desuden er hjælpen helt forsvundet i landene uden for EU, som f.eks. Tyrkiet, Egypten, Israel, Tunesien, Marokko, og Kroatien. Det er lande som hidtil har været omfattet af det gule sygesikringskort, men her er al hjælp bortfaldet!
Læs om rejseforsikring her (link til rejseforsikring)
Her kan du se et ”trafiklys”, som fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på ved de nye regler.
Du kan printe både kort og trafiklys her (pdf) og bruge det, når du skal bestille din rejse. Materialet er hentet fra www.nyerejseregler.dk, som er regionernes hjemmeside om de nye regler.
Vacciner...
Enkelte steder er det påkrævet at du er vaccineret for at du overhovedet får lov til at rejse ind i området. I sådanne tilfælde er det selvfølgelig vigtigt at medbringe sit vaccinationskort eller attest på rejsen. Kontakt os for yderligere information.
Enkelte kan få ubehagelige bivirkninger ved vaccination, så bestil tid til din vaccination i god tid gerne 1-2 mdr. før afrejsen og undgå ubehagelige bivirkninger på rejsen.
BOOK TID NU!