Mail: info@danvac.dk / Tlf.: 22 93 10 05

Hyppige spørgsmål

Her finder du svar på hyppigt stillede spørgsmål – vi håber, at der også er svar på dit spørgsmål !

Hvornår skal jeg vaccineres?

Optimalt bør vaccinationerne planlægges 5 uger før afrejse, da enkelte vacciner kræver flere vaccinationsdoser (f.eks. hepatitis B og Japansk hjernebetændelse). Du bør derfor afsætte ca. 1 måned til at få dine vaccinationer overstået, hvis du skal på en rejse over 4 uger. Da de fleste af vaccinerne har lang tids virkning er der ingen grund til at udskyde vaccination. Hvis man rejser mindre end 4 uger kan de fleste vaccinationer klares på én konsultation. Kontakt os gerne 3 uger inden afrejse dvs. så vacciantionerne er overstået ca. 10 dage inden afrejse. Dog kan de fleste af vaccinerne kan gives helt op til afrejsen. Kontakt os endelig, så sender vi dig de generelle anbefalinger for din rejse, et personligt vaccinationsprogram samt pris på de vacciner du er anbefalet.

Hvad hvis jeg har glemt alt om vaccination og har kort tid til afrejse?

Hvis du har glemt alt om vaccinationer eller hvis du har kort tid inden afrejse, så kontakt os straks til en akut tid samme dag, så vi kan tilrettelægge og begynde dine vaccinationer bedst muligt.

Får man udleveret vaccinationskort?

Ja du får altid udleveret vaccinationskort ved vaccination og det er helt gratis. Vi gemmer desuden dine vaccinationsoplysninger i vores database, så du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for dine oplysninger.

Hvor på kroppen bliver voksne/børn vaccineret ?

Typisk bliver man vaccineret i skulderen/overarmen. Skal man have flere vaccinationer på samme dag, vaccineres man i begge overarme og eventuelt i nakke/skulder musklerne. Børn vaccineres i lårmusklerne (der, hvor de også har fået deres børnevaccinationer) og større børn vaccineres i skulderen/overarmen ligesom de voksne – Se i vores videokartotek for en grafisk fremstilling af stedet.

Hvornår har I åbent?

Vi har skiftende åbningstider i vores klinikker, dvs. at vi kun er der, når der er brug for os, og på den måde holder vi de lave priser. Vi kan generelt efterkomme de flestes ønsker om vaccinationstid, da vi kan tilbyde vaccination i tidsrummet kl. 6.30- 22.30. Vi har også åbent i weekender i højsæsonerne. Kontakt os for tidsbestilling her, ring 2293 1005 eller benyt vores chat i nederste højre hjørne af hjemmesiden.

Skal jeg holde fri dagen efter en vaccination?

Nej, du kan gøre helt som du plejer, så du behøver ikke at holde fri dagen efter vaccination. De fleste vacciner er stort set uden bivirkninger, men vaccinator skal nok oplyse dig grundigt – både skriftligt og mundtligt – om præcis de vacciner, du skal have. Kontakt os endelig hvis du har spørgsmål, allergier eller lign.

Hvordan kan I væres så billige?

Vi mener ikke man behøver betale sine vacciner i dyre domme – der skal hellere være lidt ekstra penge at nyde på sin rejse. Vi har altid alle typer vaccinationer på lager og vi køber stort ind og derfor kan vi altid tilbyde de billige priser i Danmark. Udover det giver vi en super god rådgivning og derfor kommer vores kunder igen og anbefaler os til andre, så vi sparer penge, da vi ikke behøver bruge penge på reklamer. Samtidig holder vi administrationsudgifterne nede ved kun at have åbent, når der er brug for os. Der er monopol på vacciner I Danmark, så vi anvender samme vacciner som alle andre. I vores klinikker har vi kun læger eller sygeplejersker med speciel akut-uddannelse samt uddannelse i rejsemedicin ansat. Man skal være fagligt dygtig, have mange års erfaring samt en sikker hånd til vaccination for at blive ansat hos os. For os er det vigtigt at give den bedste rådgivning, og vi går derfor ikke på kompromis med hverken kvalitet eller sikkerhed – og stadig til Danmarks bedste priser. Se prissammenligning med vore konkurrenter her eller book din konsultation her.

Hvordan kan jeg betale i klinikken?

Du kan betale med Dankort, kontanter eller via en firmaordning

Er mine børn for små til a blive vaccineret?

De fleste vacciner kan anvendes på børn fra 12 måneder, dog er der enkelte vacciner hvor børnene skal være ældre. Kontakt os endelig for mere information vedrørende hvilke vacciner dine børn er anbefalet til netop jeres rejse.

Bør mine børn have ”trylle-plaster” på inden vaccination?

Vi special-indkøber de mindste og skarpeste nåle der findes til at vaccinere med, og desuden anvender vi et lille trick, der gør at det ikke føles så slem at blive vaccineret. Så kontakt os endelig med god samvittighed og få dine børn sikkert og godt vaccineret.

Jeg lider af nåle-skræk – er der noget jeg bør vide?

Du er bestem ikke alene! Vi har mange år erfaring i at vaccinere rejsende med nålefobi. Vi special-indkøber de mindste og skarpeste nåle der findes til at vaccinere med og desuden anvender vi et lille tricks der gør at det ikke føles så slem at blive vaccineret. Så kontakt os endelig og få styr på både din nåle-angst og dine vaccinationer.

Hvordan får jeg tilskud via Sygesikringen Danmark?

Når du har betalt i vores klinik indberetter vi automatisk til Sygesikringen Danmark, du skal blot oplyse om dette i klinikken ved betalingen. Har du glemt at oplyse om dit medlemskab da send os en mail med dit cpr-nr., så efter-indberetter vi naturligvis beløbet for dig.

Find os – Frederiksberg


Hostrups Have 58, st th • 1954 Frb. C


View Larger Map

Kontakt os

tlf: 22 93 10 05
mail: info@danvac.dk

Frederiksberg:
Hostrups Have 58, st th • 1954 Frb. C

Aalborg klinikken er lukket - Vi henviser til rejseklinikken i Sundhedens Hus, Dag Hammarskjølds Gade 4, 2. sal 9000 Aalborg Tlf: 77 99 77 99 www.sikkerrejse.dk

Trustpilot